Kære kolleger, 

Vi er drevet af et simpelt ønske om at gøre noget godt i verden. Ved at skabe smarte, sikre, sunde og bæredygtige rum kan vi forbedre samfundet og hjælpe vores kunder med at drive mere produktive bygninger. Vi sigter mod at reducere CO2-fodaftrykket, samtidig med at vi bygger højteknologiske rum, der skaber reelle fremskridt i vores dagligdag. Disse bygninger er ikke bare strukturer – de er knudepunkter for uddannelse, sundhedspleje, avanceret forskning, kritisk infrastruktur, beboelse, underholdning og meget mere. 

Når vi fokuserer på at skabe rum, der fremmer trivsel og samfundsmæssige fremskridt, anerkender vi, at grundlaget for et blomstrende samfund er bygget på integritet og tillid. Ligesom forældre og ældre fungerer som vigtige rollemodeller, der overfører værdier og færdigheder for at forme den næste generation til ansvarlige borgere, har ledere på arbejdspladsen et lignende ansvar for at gå foran med et godt eksempel. 

Som en global organisation med 100.000 talentfulde medarbejdere, der betjener 4 mio. kunder, med 10.000 kanalpartnere og 54.000 leverandører, forstår vi vores ansvar for at dele og demonstrere de værdier, der er vigtige for os, samtidig med at vi er drevet af vores formål om at vinde ved at skabe en smart, sikker, sund og bæredygtig fremtid. 

Vi er et team med høj integritet, der ønsker at være en kraft for det gode i verden ved at vinde på den rigtige måde. Vores mål er at inspirere og støtte alle, vi møder, ved at fremme de menneskelige værdier, der forbinder os alle. Det er vigtigt, at vores handlinger afspejler denne mission og skaber en kultur, hvor alle føler sig i stand til at gøre en positiv forskel. Derfor definerer Values First, som er Johnson Controls' etiske kodeks, hvordan vi gør os fortjent til respekt fra alle, som vi interagerer med. Vi har alle et ansvar for at kende kodekset – det er ikke til forhandling at overholde det.  

Tak for din indsats for at hjælpe os med at vinde på den rigtige måde – med Integrity First. 

Med venlig hilsen 

Joakim Weidemanis 

Administrerende direktør